Filmz

Eric Dane slutter sig til komedien “Marley and Me”

Eric Dane slutter sig til komedien “Marley and Me”

Lige nu læser andre

Eric Dane, som herhjemme nok er bedst kendt for sin rolle som Multiple Man i “X-Men: The Last Stand”, skal spille overfor Jennifer Aniston, Alan Arkin og Owen Wilson i komedien “Marley and Me”, en fortælling om en djævelsk hund.

Handlingen centrerer om labradoren Marley, der bliver adopteret af manden Grogan (Wilson) og hans kone (Aniston). Deres idé var, at det skulle give dem en forsmag på at have børn, men hunden viser sig at være mere, end de kan tage. Den ødelægger alt og bliver endda smidt ud af en hundeopdragelsesskole – og alt bliver værre, da børnene begynder at komme.

Eric Dane har fået rollen som Grogans kollega, der foreslår parret, at de får en hund.

“Marley & Me” er baseret på bestselleren af samme navn. Filmen vil blive instrueret af David Frankel efter et manuskript, som Scott Frank har skrevet.

Læs også

Filmen er planlagt til at udkomme i amerikanske biografer til jul.

Læs også

Ads by MGDK