De amerikanske anmeldere er vilde med “Spider-Man: Far From Home”.
Reaktionerne er landet til den første MCU-film, efter “Avengers: Endgame” lavede store ændringer i Marvels film-univers.
At være en slags epilog til “Endgame” og samtidig vise vejen frem for det nye MCU er også noget som flere af anmelderne fremhæver.
Derudover er anmelderne også glade for de mange twists og overraskelser i filmen, der nærmest kræver, at man skal se den mere end en gang.
Jake Gyllenhaal får også stor ros som skurken Mysterio, og Tom Holland gør det fortsat også fremragende som teenageren Peter Parker.
Læs også
Med en række positive anmeldelser tilsyneladende på vej til “Far From Home”, så står “Spider-Man”-filmen yderst stærkt, da den allerede inden reaktionerne blev vurderet til at kunne slå “Homecoming” stort – læs mere her.
“Spider-Man: Far From Home” får premiere d. 2. juli.
Klik for at vise eksternt indhold fra twitter, – Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.