Noah Romsdal Hallundbæk Sørensen
25 år efter premieren bliver en af Steven Spielbergs mest omdiskuterede film set med helt nye øjne.
Det er nu 25 år siden, at Steven Spielberg instruerede en af de mest splittende film i sin karriere og samtidig var med til at forudse en debat, som stadig præger samfundet i dag.
Spielberg er fortsat en af filmhistoriens mest populære og succesfulde instruktører, og selv om flere af hans værker regnes blandt de største nogensinde, har han også lavet film, der skuffede en del af publikum.
Ingen af dem delte dog vandene som A.I. Artificial Intelligence fra 2001.
Det skriver ScreenRant
AI både i dag og i går
Det største problem ved A.I. Artificial Intelligence handler ikke om den kontrovers, der omgiver kunstig intelligens i dag.
På det tidspunkt var AI primært noget, man kendte fra science fiction. Teknologien eksisterede ganske vist, men var langt fra en del af almindelige menneskers hverdag.
Derfor var AI et oplagt emne for dystopiske fortællinger, og det var netop sådan, projektet opstod. En af filmhistoriens mest markante visionære instruktører, Stanley Kubrick, kastede sig over idéen.
Desværre døde Kubrick i 1999, inden filmen blev færdiggjort. Steven Spielberg valgte at færdiggøre projektet til ære for sin ven, men netop her opstod udfordringen.
Kubrick var kendt for at udforske verdens mørke sider og de skjulte skygger i menneskets natur.
Det passede perfekt til en historie om frygten for kunstig intelligens. Spielberg har derimod altid været optaget af håb, undren og lyset i verden, hvilket står i skarp kontrast til Kubricks filmiske univers.
Spielberg og Kubrick forudså AI-debatten
Den 29. juni 2001 havde A.I. Artificial Intelligence premiere. Spielberg stod alene krediteret som instruktør og manuskriptforfatter, mens historien byggede på Brian Aldiss’ novelle Supertoys Last All Summer Long.
Spielberg understregede fra begyndelsen, at hans mål var at føre Kubricks vision ud i livet. Resultatet blev dog en usædvanlig blanding af Kubricks dystre tone og Spielbergs mere håbefulde fortællestil.
Filmen handler om David, en dreng skabt med kunstig intelligens og programmeret til at føle kærlighed.
Haley Joel Osment spiller David, som bliver adopteret af Monica Swinton (Frances O’Connor) og hendes mand Henry (Sam Robards), mens deres biologiske søn Martin ligger i kunstig dvale efter at være blevet ramt af en sjælden sygdom.
At programmere David til at elske er både en gave og en forbandelse. Han er ikke et rigtigt menneske, og i modsætning til Pinocchio bliver han det aldrig.
Derfor er han dømt til hjertesorg uden nogensinde at finde fred. Filmen stiller spørgsmålet: Hvad vil det egentlig sige at være menneske?
Ligesom Ridley Scotts Blade Runner undersøger den, om kunstige væsener måske forstår menneskelighed bedre end mennesker selv.
I 2026 handler en af de største samfundsdebatter om kunstig intelligens og dens mulige konsekvenser.
Nogle bruger AI som var det et menneske, og enkelte udvikler endda følelsesmæssige relationer til deres AI-chatbots.
For mange virker det mærkeligt, men A.I. Artificial Intelligence viste allerede for 25 år siden, at idéen ikke var ny. På film virker ønsket om, at David skal blive en rigtig dreng, rørende. I virkeligheden er lignende relationer langt mere kontroversielle.
En film, der stadig deler publikum
Den store forskel mellem kritikernes og publikums vurdering afspejler netop denne splittelse.
Mange anmeldere satte pris på Spielbergs forsøg på at realisere en Kubrick-idé, mens publikum ofte sad tilbage forvirrede eller direkte utilfredse.
Usikkerheden handlede især om, hvordan man skulle føle over for David. Skulle historien opfattes som en tragedie eller som et håbefuldt eventyr? Filmen giver aldrig et entydigt svar.
Den største vrede kom især fra Kubricks mest loyale fans. De forventede den kølige og kompromisløse fortællestil, som instruktøren var kendt for, hvor historierne udviklede sig ud fra deres egen logik uden plads til lykkelige slutninger.
Spielbergs mere følelsesladede afslutning blev derfor mødt med kritik fra mange af Kubricks tilhængere.
Ironisk nok minder reaktionen om den modstand, Stephen Kings fans havde mod Stanley Kubricks filmatisering af The Shining.
Her ændrede Kubrick centrale elementer fra romanen og flyttede fokus væk fra hotellets overnaturlige ondskab til en mand, der allerede var psykisk ødelagt.
Med A.I. Artificial Intelligence gjorde Spielberg på sin vis det samme med en Kubrick-idé. Resultatet fungerer som et fascinerende filmeksperiment, men filmen vil sandsynligvis altid være en af de mest omdiskuterede og misforståede science fiction-film fra sin tid.
