Filmz

Fortsættelse til “The Host” undervejs

Fortsættelse til “The Host” undervejs

Lige nu læser andre

Den koreanske monsterfilm “The Host” har gået sin sejrsgang både i hjemlandet og på verdensplan, så der er nu ved at blive sat gang i en efterfølger, der regnes klar allerede i 2008.

Filmselskabet Chungeoram Productions kan annoncere, at optagelserne vil gå i gang til efteråret, men at det vil blive med en anden instruktør. Bong Joon-ho, som skrev og instruerede den første film fra 2006, har ikke mulighed for at være på fortsættelsen, da han allerede er i fuld gang med et andet filmprojekt.

Mens computereffekterne i “The Host” var blevet skabt af effektselskabet The Orphanage fra San Francisco, vil fortsættelsen benytte sig af koreanske effektskabere. Producerne planlægger at bruge omkring $10,7 mio. på filmen, hvilket kun er en smule mindre, end hvad der blev brugt på den første.

“The Host”, der bl.a. trækker på elementer fra science fiction, gysere og familiedramaer, udspiller sig i nutidens Seoul, hvor et kødædende mutantmonster lurer i floden Han. Da en pige bliver taget af væsnet, må hendes familie begive sig ud på en farlig redningsmission.

Læs også

Herhjemme bliver det muligt at stifte bekendtskab med “The Host” på det store lærred, når filmen får premiere 27. juli.

Læs også

Ads by MGDK