Jesper Bengtson
Lewis lovede verden, at ingen nogensinde ville få optagelserne at se. Så dukkede de alligevel op, ad to helt forskellige veje.
Jerry Lewis var i en generation synonym med amerikansk komik. Et manisk ansigt, en umulig stemme og en krop, der kunne falde ned ad en trappe uden at nogen kom til skade. Han lavede over fyrre film og blev både dyrket og hånet, før han endte som en levende filmhistorisk institution. Men bag karrieren lå ét værk, han aldrig ville tale om, og som han brugte resten af sit liv på at holde væk fra offentligheden.
I et interview sent i karrieren var han ikke i tvivl om sin egen dom. “I vil aldrig se den. Ingen vil nogensinde få den at se, for jeg skammer mig over det dårlige arbejde,” sagde han om sit eget projekt. For filmhistorikere og nørder blev den netop derfor noget nær en hellig gral. Den mest berygtede ikke-udgivne film i Hollywoods moderne historie, låst inde af sin egen instruktør.
Filmen hedder “The Day the Clown Cried”, den blev optaget i Sverige i foråret 1972, og den handler om en nedslidt cirkusklovn ved navn Helmut Doork, der ender bag pigtråden i en nazistisk koncentrationslejr. Dens afsluttende scene viser Lewis’ klovn lede en flok jødiske børn ud af en hytte og hen mod gaskammeret, mens kameraet panorerer op mod skorstenen og foregriber det, der venter dem.
Det er den slutning, en journalist nu har siddet med foran sig i et redigeringsrum i Washington.
Fem timer i Library of Congress
Lewis donerede sit eget materiale fra filmen til Library of Congress i august 2015, men med en klausul om, at ingen måtte få adgang i ni år. Da karantænen udløb i sommeren 2024, blev journalisten Benjamin Charles Germain Lee som den første udefrakommende lukket ind i bibliotekets filmarkiv. Han brugte cirka fem timer på at se gennem det, Lewis havde afleveret, bagomtagninger, cirkusnumre, skuespillere i stribede fangedragter, og de samme gentagne forsøg på scenen med børnene og hytten.
Materialet er fragmentarisk. Det er aldrig blevet klippet færdigt, og det, Lee så, er langt fra den sammenhængende film, Lewis selv havde gemt væk. Men i New Republic beskrev Lee det han så, klovnen, de forpinte børneansigter, og det kamera der peger op mod skorstenen, som en oplevelse, der ikke lader sig ryste af igen.
Et skandinavisk pengeskab med en hemmelighed
Mens Library of Congress’ udgave var fragmentarisk, lå en komplet arbejdskopi af filmen gemt et helt andet sted. I et pengeskab i en svensk bank, i 45 år.
Den svenske skuespiller Hans Crispin, kendt fra 1980’ernes tv-serie “Angne & Svullo”, havde som ung medarbejder på produktionsselskabet Europafilm snuppet en arbejdskopi i 1980. “Jeg stjal den fra Europafilm i 1980 og kopierede den til VHS på loftet, hvor vi plejede at kopiere andre film om natten,” fortalte han The National News. Hans udgave manglede åbningssekvensen fra Paris. I 1990 modtog han en anonym pakke med netop de manglende seks minutter, sendt af en, der tilsyneladende vidste besked.
Da han i maj 2025 lod journalister fra svenske SVT og magasinet Icon se filmen, bemærkede han tørt, at de var “den 23. og 24. person”, han havde vist den til.
Solgt i juni 2025 til en ukendt køber
Mindre end en måned senere skilte Crispin sig af med sit livs hemmelighed. I juni 2025 solgte han den komplette kopi til en køber, han har underskrevet en aftale om ikke at nævne. “Jeg modtog en beskeden sum. De kom og så den. De gav et bud. Jeg accepterede, skrev under og lovede ikke at sige mere,” har han fortalt om transaktionen.
Med Crispins underskrift på fortrolighedsaftalen er den eneste komplette kopi dermed ude af offentligt syn igen, mens det fragmentariske materiale på Library of Congress fortsat er det, forskere og journalister kan søge om at få adgang til.
