Filmz

“Glee”-stjernen Naya Rivera fundet død – nåede at redde sin søn på 4 år

Naya Rivera død / Filmz.dk

Lige nu læser andre

Naya Rivera forsvandt sidste onsdag, nu er hendes lig fundet og identificeret – hun blev 33 år.

Politiet ved Ventura County nær Los Angeles meddeler nu, at det er liget af skuespilleren Naya Rivera, man har fundet i Piru-søen.

Sidste onsdag lejede Rivera en båd, hvori hun sejlede ud på Piru-søen sammen med sønnen på fire år. Båden vendte siden tilbage med sønnen, men uden Rivera.

Drengen fortalte, at moderen var hoppet i vandet for at svømme, men kom aldrig tilbage i båden. Politiet arbejder med en teori om, at Rivera akkurat reddede sin søn, inden hun druknede:

[i]”Hun mobiliserede nok energi til at få sønnen tilbage i båden, men ikke nok til at redde sig selv,”[/i] siger Ventura County-sherif Bill Ayub.

Læs også

Naya Rivera blev særligt kendt for sin hovedrolle i serien “Glee”, som hun vandt flere priser for.

Klik for at vise eksternt indhold fra youtube,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.
Ads by MGDK