Filmz

Hugh Jackman er “The Amateur”

Hugh Jackman er “The Amateur”

Lige nu læser andre

Hugh Jackmans produktionsselskab Seed Productions har indgået en aftale med Fox 2000 om at filmatisere Robert Littells spionroman “The Amateur” med Jackman i hovedrollen.

Evan Katz, der er executive producer på “24 timer”, skal stå for filmens manuskript, mens Jackman skal være producer sammen med sin partner, John Palermo.

Jackman skal spille en CIA-kryptolog, hvis forlovede omkommer i et mistænkeligt flystyrt. Da han erfarer, at det var terrorister, som var skyld i katastrofen, får han sine overordnede til at træne ham til at tage hævn.

Littells roman, som udspiller sig under den kolde krig, er tidligere blevet omsat til film i 1981. Det nye filmprojekt er ikke en genindspilning, men en anden version, der bruger bogen som kildemateriale. Katz vil ændre handlingsforløbet til at udspille sig i nutiden med det mål at lancere en ny agentfigur i stil med Jack Ryan eller Jason Bourne.

Læs også

Læs også

Ads by MGDK