Filmz

Instruktør fundet til “30 Days of Night 2”

Instruktør fundet til “30 Days of Night 2”

Lige nu læser andre

Ben Ketai har fået til opgave at skulle instruere opfølgeren til vampyrfilmen “[url=http://filmz.dk/film/30-days-of-night]30 Days of Night[/url]”, der skal bygge over en historie udarbejdet af medforfatteren på originaltegneserien, Steve Niles, i samarbejde med Ketai.

Filmen, som bærer titlen “[url=/film/30-days-of-night-dark-days]30 Days of Night: Dark Days[/url]”, vil allerede påbegynde optagelser til oktober i Vancouver i Canada.

Hovedpersonen i den nye film vil igen være Stella Oleson, men det bliver en ny skuespillerinde, der skal påtage sig rollen. Melissa George kunne ses i rollen i den første film, der var baseret på Niles’ tegneserie “Nat i 30 dage”.

I “Dark Days”, der delvist bygger over Niles’ tegneserieopfølger “Dystre dage”, slutter Stella sig til en gruppe vampyrjægere for at søge hævn mod Lilith – den vampyr, der var ansvarlig for angrebet på hendes lille by i det mørklagte Alaska.

Læs også

Ketai er ikke ny inden for Niles’ grafiske vampyrunivers, da han også skrev og producerede serierne “30 Days of Night: Blood Trails” og “30 Days of Night: Dust to Dust”.

Læs også

Ads by MGDK