Filmz

Jaafar Jackson fortæller hvad den skrottede afslutning på ‘Michael’ indeholdte

Jaafar Jackson fortæller hvad den skrottede afslutning på ‘Michael’ indeholdte
GK Films/Universal Pictures

Jaafar Jackson løfter sløret for den originale slutning på Michael Jackson-filmen, der blev skåret helt ud før premieren.

Lige nu læser andre

Den store Michael Jackson-biografi ‘Michael’ blev årets biografoverraskelse. Antoine Fuquas film med Jaafar Jackson som sin egen onkel har passeret 1 milliard dollars (ca. 7 milliarder kr.) på verdensplan og er dermed det mest indbringende musikbiografi-drama nogensinde, oplyser Wikipedia med tal fra distributøren Lionsgate).

Men den version, publikum så fra 24. april og frem, var ikke den film holdet oprindeligt havde skudt. En hel tredje akt forsvandt i klipperummet, og nu fortæller Jaafar Jackson for første gang, hvad der skete bag kulisserne.

I et nyt interview afslører skuespilleren, at det var en juridisk forhindring, der tvang Lionsgate til at skrive slutningen om. Den oprindelige tredje akt behandlede de omdiskuterede anklager om seksuelt misbrug mod Michael Jackson fra 1993 – anklager, Jackson altid afviste. Et forligsvilkår med en af anklagerne krævede imidlertid, at referencerne blev fjernet, og i juni 2025 kørte Fuqua 22 dages genindspilninger med en pris på omkring 15 millioner dollars (ca. 105 millioner kr.), skriver NME.

Slutter nu i 1988

Resultatet er, at ‘Michael’ nu lukker handlingen i 1988 med en Jackson på scenen på Wembley Stadium under ‘Bad World Tour’. Hele det tunge afsnit om anklagerne og den efterfølgende periode blev taget ud.

Jaafar Jackson tager det med fatning.

Læs også

“Det var en massiv indspilning. Jeg har hørt mange historier fra andre skuespillere om, hvor meget man optager på et projekt, der aldrig når ind i den færdige film,” siger han til Variety.

“For mig var det den mest givende oplevelse, fordi selv de ting, der ikke blev brugt, gav mig erfaring, der gjorde mig til en bedre skuespiller.”

Han tilføjer, at følelsen af at se en scene han var stolt af forsvinde, nok ikke bliver en engangsoplevelse.

“Man ønsker, at en bestemt præstation var med, og det er den ikke. Det er noget, man må leve med, når man laver film.”

Opfølgeren tager fat hvor Wembley slap

Netop det materiale, der blev skåret ud, er en del af grunden til, at Lionsgate i foråret bekræftede en opfølger. ‘Michael Part 2’ er sat i udvikling og skal efter planen tage fat, hvor den første film slutter, og dække Jacksons liv fra 1988 og frem. Opfølgeren ventes at få premiere i slutningen af 2027 eller starten af 2028.

Læs også

Jaafar Jackson har ikke fået en konkret dato eller rolle meldt ud endnu, men han står klar.

“Uanset hvilken beslutning der bliver truffet, er jeg mere end klar til at hoppe tilbage i det,” siger han.

Han bekræfter samtidig, at opfølgeren vil behandle anklagerne – men denne gang fra onklens perspektiv.

“Jeg synes, at den anden film vil give endnu mere indsigt fra hans synsvinkel,” siger Jaafar Jackson. “I sidste ende er anklagerne altid nogen andens historie.”

Fuqua, der ventes at vende tilbage på instruktørstolen, har tidligere sagt, at opfølgeren ikke vil “sensationalisere” Michael Jacksons liv, men holde fokus på manden bag musikken.

Læs også

Ads by MGDK