Filmz

Jacks Blacks skrupskøre sportsfilm fra 2006 ligger nr. 1 på streaming

Jacks Blacks skrupskøre sportsfilm fra 2006 ligger nr. 1 på streaming
Nickelodeon Movies/Paramount Pictures

20 år senere får den åbenbart folk til at grine højlidt i sofaerne.

Lige nu læser andre

Verden har tilsyneladende fået en kollektiv og ret akut lyst til at se Jack Black i lyseblå lycra-bukser.

Mens de store filmstudier bruger milliarder på at få superhelte til at se realistiske ud med CGI, har publikum talt: Vi vil bare se en tyk kok i en kappe.

Overraskelsen var til at tage og føle på hos de kloge hoveder, der holder øje med seertal, da de så, at en tyve år gammel komedie om mexicansk wrestling pludselig havde lagt sig tungt på den globale førsteplads på Paramount+, viser Flixpatrol.

Det viser vel bare, at man aldrig skal undervurdere charmen ved en mand, der kæmper for de forældreløse børns ret til en ordentlig omgang bønner.

Serverer en stor portion røvfuld

Historien i Nacho Libre er godt nok noget for sig selv.

Læs også

Ignacio arbejder som kok på et kloster, hvor maden er så dårlig, at man næsten får ondt af de forældreløse børn. Men Ignacio har en hemmelighed. Han vil være “Luchador”, og han er villig til at leve et vildt dobbeltliv for at få råd til bedre ingredienser (og måske imponere den pæne nonne, Søster Encarnación).

Det er kluntet, det er akavet, og det er præcis den form for humor, der gør, at man enten griner hele vejen igennem eller bare kigger på skærmen i total vantro.

Succesen skyldes nok i høj grad den helt særlige “laissez-faire” energi, som Jack Black bringer til bordet. Der er ingen, der kan spille selvsikker og totalt uduelig på samme tid som ham.

Folk logger på i massevis for at gense de legendariske øjeblikke, hvor Ignacio og hans makker Esqueleto prøver at finde deres “spirit animal” eller kravler op ad bjergsider for at spise ørneæg i håbet om at få magiske kræfter. Det er den perfekte modgift til en hverdag, der nogle gange tager sig selv lidt for seriøst, og det visuelle look i filmen holder stadig hundrede procent.

Nacho Libre kan købes og lejes på Amazon Store og Blockbuster herhjemme. Du kan se traileren her:

Læs også

Klik for at vise eksternt indhold fra youtube,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.
Ads by MGDK