Lige nu læser andre
“No Time to Die”-premieren bør udsættes til sommer, mener verdens største fansite omhandlende Agent 007.
De skriver mest og bedst om James Bond. MI6-HQ er websitet for fans, som ikke kan få nok af af Agent 007. Og dog.
For der er ting i verden, som er vigtigere end James Bond, mener James Page og David Leigh, der står bag MI6-HQ.
Derfor bør selskaberne bag “No Time to Die” straks udskyde verdenspremieren til sommer. Anledningen er den smitsomme coronavirus.
De to inkarnerede James Bond-fans påpeger, at covid-19 meget vel kan nå et højdepunkt om en måned, når der er premiere på “No Time to Die”.
Læs også
Det vil dog være uansvarligt at opfordre fans til at samles i biografer – og dermed øge risikoen for smitte – mener Page og Leigh.
Derfor bør man omgående ændre premieredatoen på “No Time to Die”, lyder opfordringen.
Læs også ‘Vigtig info til James Bond-fans: Forsalget begynder snart til “No Time to Die”‘.
Universal, MGM og Eon har endnu ikke kommenteret opfordringen.
