Filmz

Jason Momoas nye actionbrag er en af hans mest anmelderroste film nogensinde

Amazon Prime

Lige nu læser andre

Den store masse af eksplosioner, håndmadder og biljagter kan lige nu streames på Amazon Prime.

Januar er startet ud med et brag på Amazon Prime – bogstavelig talt.

The Wrecking Crew stryger op mod toppen på streamingtjenesten, og modtagelsen har været markant mere positiv, end mange havde ventet af endnu en stor streaming-actionfilm.

Anmelderne har haft frit spil siden embargoen røg tidligere på ugen, og tallene taler deres eget sprog. På Rotten Tomatoes ligger The Wrecking Crew lige nu på 86 procent – og det er i den pæne ende, også for Momoa.

Flere kritikere peger på det samme: kemien mellem Momoa og Bautista fungerer. De to store drenge spiller godt op mod hinanden, og filmen rammer en klassisk buddy cop-stemning med både efterforskning, humor og kontante slagsmål.

Historien handler om halvbrødrene Jonny og James, som mildest talt ikke er på talefod. Et dødsfald i familien tvinger dem dog sammen igen, da deres fars mystiske bortgang ikke helt hænger sammen.

Læs også

Søgningen efter svar udvikler sig hurtigt til noget større. Gamle hemmeligheder dukker op, og pludselig handler det ikke bare om familie, men om en konspiration, der kan splitte det hele ad. Det hele serveres i højt tempo, uden lange pauser til eftertænksomhed.

Superhelte på nye veje

Jason Momoa er stadig kendt som Aquaman, men den tid er ved at være forbi. Fremover dukker han op som Lobo i James Gunns nye DC-univers. Dave Bautista har også superhelteerfaring med sig fra Guardians of the Galaxy, men har efterhånden bevæget sig langt væk fra den grønne CGI-verden.

Næste stop for Bautista bliver blandt andet en ny version af Highlander, hvor han spiller over for Henry Cavill.

Nu får de karismatiske skuespillere mulighed for at spille op mod hinanden. Og det bliver med fede eksplosioner og skudsalver i baggrunden. Du kan se traileren her:

Klik for at vise eksternt indhold fra youtube,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.
Ads by MGDK