Filmz

Jerry O’Flaherty instruktør på “Thundercats”-filmen

Jerry O’Flaherty instruktør på “Thundercats”-filmen

Lige nu læser andre

Videospilsveteranen Jerry O’Flaherty skal stå for instruktionen på Warner Bros. Pictures’ computeranimerede “Thundercats”-spillefilm, baseret på den populære tv-serie, tegneserier og legetøjsfranchise fra 1980’erne.

Projektet vil blive O’Flahertys første tur som filminstruktør. Han har tidligere fungeret som art director på storsælgende spil som “Gears of War” og “Unreal Tournament 3” hos Epic Games såvel som “Command and Conquer”-spilserien fra Westwood Studios.

O’Flaherty vil nu gå i gang med at arbejde på manuskriptet sammen med manusforfatteren Paul Sopocy.

“Thundercats” handler om en gruppe menneskelignende katte, som må flygte fra deres planet Thundera, efter den bliver udslettet. Da de nødlander på en anden planet, Third Earth, må de tage kampen op mod Mumm-Ra, en ond troldmand, der har sat sig for at udslette dem.

Læs også

Manuskriptet er udtænkt som en oprindelseshistorie, der udvider beretningen om hovedpersonerne og skurkene fra den tegnede serie. Plottet vil omhandle Lion-O, der vokser op i rollen som leder af de heltemodige Thundercats.

Læs også

Ads by MGDK