Filmz

Kate Winslet og Sam Mendes rejser aldrig på samme fly i frygt for styrt

Kate Winslet og Sam Mendes rejser aldrig på samme fly i frygt for styrt

Lige nu læser andre

Når skuespillerinden Kate Winslet og hendes celebre gemal, instruktøren Sam Mendes, skal ud at rejse sammen, foregår det ligesom med de kongelige; de rejser med hver deres fly i tilfælde af, at de skulle blive involveret i en flyulykke.

Forklaringen er, at parret frygter at omkomme sammen i et eventuelt flystyrt og derved gøre deres søn, Joe, og Winslets datter fra hendes første ægteskab, Mia, forældreløse.

Både Mendes og Winslet har begge oplevet skræmmende flyrejser, der forklarer deres frygt.

Sam Mendes havde 11. september 2001 oprindeligt booket en billet til den skæbnesvangre American Airlines flight 77, der blev kapret og styret ned i Pentagon. Heldigvis blev Mendes’ planer ændret, og han kom ikke med på flyet.

Læs også

Kate Winslet blev også i 2001 udsat for en forskrækkelse ombord på et fly i den følgende måned. En selvudnævnt terrorist skabte panik på rejsen, da han højt erklærede, at alle passagerene – deriblandt Winslets datter – skulle dø, hvorefter piloten måtte lande flyet for at få manden arresteret.

Læs også

Ads by MGDK