Filmz

Lavbudgetgyser er nu Focus Features’ største succes nogensinde

Lavbudgetgyser er nu Focus Features’ største succes nogensinde
Focus Features

For bare få uger siden var ‘Obsession’ en lille horrorfilm med et budget på 750.000 dollars. Nu har filmen slået en af de mest imponerende box office-rekorder i 2026 og skrevet sig ind i historiebøgerne hos Focus Features.

Lige nu læser andre

Det sker ikke ofte, at en film går fra at være en relativt ukendt gyser til at blive et ægte kulturelt fænomen.

Men det er præcis, hvad der er sket med Obsession.

Ifølge Deadline har filmen nu rundet 224,7 millioner dollars på verdensplan og er dermed officielt den mest indtjenende film i Focus Features’ historie. Dermed overgår den studiets tidligere rekordholdere som var Downton Abbey som indtjente næsten 195 millioner dollars på verdensplan. Andre af studiets største hits tæller Coraline, Nosferatu, Brokeback Mountain og Burn After Reading. Nu har den lille gyserfilm overhalet dem alle og skrevet sig ind i selskabets historiebøger.

Fra YouTube til Hollywood

Filmen er skrevet og instrueret af Curry Barker, som mange først lærte at kende gennem YouTube og kortfilm. Med Obsession har han skabt en af årets mest usandsynlige succeshistorier.

Historien følger den unge Bear, der bruger et overnaturligt ønskeobjekt til at få sin bedste ven Nikki til at forelske sig i ham. Men ønsket udvikler sig hurtigt til et mareridt, da hendes kærlighed bliver til en farlig besættelse.

Læs også

Filmen åbnede beskedent med omkring 17 millioner dollars, men i stedet for at falde i de efterfølgende uger voksede den. Faktisk steg indtjeningen markant fra uge til uge takket være stærke anmeldelser og massiv mund-til-mund-anbefaling.

Et budget på under én dollars

Det mest opsigtsvækkende er næsten økonomien bag projektet.

Obsession kostede angiveligt kun omkring 750.000 dollars at producere. Med en global indtjening på over 224 millioner dollars har filmen dermed tjent mere end 220 gange sit budget hjem.

Tidligere på sin biografrejse satte filmen også rekord som den billigste film i 17 år til at indtage førstepladsen på det amerikanske box office. Den seneste film, der opnåede noget lignende, var Paranormal Activity tilbage i 2009.

En af årets største overraskelser

I en tid, hvor Hollywood satser stadig større summer på etablerede franchises, superhelte og kendte IP’er, står Obsession som et bevis på, at originale idéer stadig kan bryde igennem.

Læs også

Filmens succes er blevet sammenlignet med moderne horrorfænomener som Smile, Talk to Me og Paranormal Activity, men dens økonomiske præstation placerer den i en kategori for sig selv.

Samtidig har hovedrolleindehaver Inde Navarrette fået stor ros for sin præstation, og flere branchemedier har allerede nævnt filmen som en potentiel outsider i den kommende prissæson.

Obsession kan også ses i de danske biografer.

Ads by MGDK