Filmz

Lucasfilm krediterer kun Ron Howard som instruktør på “Solo”

Solo Star Wars Ron Howard / Filmz.dk

Lige nu læser andre

Selv om Chris Miller og Phil Lord har instrueret over halvdelen af “Solo: A Star Wars Story”, så bliver det kun Ron Howard, der får kredit som instruktør. 

Chris Miller og Phil Lord blev i forsommeren 2017 fyret fra “Solo” efter ‘kreative uenigheder’ med Lucasfilm-ledelsen.

Derfra blev instruktør-veteranen Ron Howard hentet ind for at færdiggøre “Solo” med en række ekstra optagelser.

Og disse ekstra optagelser har altså været nok til, at Howard alene krediteres som instruktør på projektet, imens Lord og Miller angives som executive producers.

Det afslører makkerparret selv til Variety.

Læs også

Lord og Miller har dog næppe selv ønsket at blive krediteret som instruktører, eftersom de blev fyret fra projektet.

Dermed vil det være Ron Howard, der alene eksempelvis vil modtage en Oscar-pris i instruktør-kategorien, hvis det skulle blive tilfældet.

“Solo: A Star Wars Story” får dansk premiere d. 23. maj.

Ads by MGDK