Filmz

Marvel har store planer med “Blade”

Marvel har store planer med “Blade”

Lige nu læser andre

Det er 12 år siden, at Wesley Snipes sidst var Marvel-vampyren Blade. Nu pønser Marvel så på at vække vampyren til live igen.

[i]Se også: [url=/wesley-snipes-mere-blade-er-muligt]Wesley Snipes: Mere “Blade” er muligt[/url][/i]

Det er [url=http://comicbook.com/marvel/2016/10/07/marvel-is-doing-something-with-blade-according-to-kate-beckinsal/]ComicBook[/url], der erfarer, at Marvel har planer med “Blade”. Tilbage i 2013 skaffede de sig rettighederne tilbage til “Blade”, “Ghost Rider” og “The Punisher” med en klar plan.

For “The Punisher” er allerede integreret ind i Marvel-universet hos Netflix, imens Ghost Rider har meldt sig under fanerne hos “Agents of S.H.I.E.L.D.”. Nu mangler kun “Blade” af de tre.

Spørgsmålet er så, om det bliver som film eller serie. Wesley Snipes var til møde med Marvel tidligere på året – han er interesseret – men angiveligt overvejer Marvel også at re-caste Blade-rollen til en kvinde.

Læs også

Alt er således i spil. Det eneste, der virker sikkert, er, at vi kommer til at se meget mere til Blade inden længe.

[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]

Ads by MGDK