Filmz

Marvel-stjerne tilslutter sig ny “Ghostbusters”

marvel stjerne paul rudd ghostbusters 3 jason reitman cast / Filmz.dk

Lige nu læser andre

Paul Rudd tilføjes til castet i “Ghostbusters 3”. 

Stille og roligt tilslutter flere og flere stjerner sig næste års nye “Ghostbusters”, der bliver en direkte fortsættelse af Ivan Reitmans to oprindelige “Ghostbusters”-film fra 1980’erne med sønnen Jason Reitman ved roret.

Nu har den sjove “Ant-Man”-stjerne, Paul Rudd, også tilsluttet sig fortsættelsen, hvilket han selv afslører i nedenstående video.

Han skal spille en lærer i filmen, erfarer Variety.

Den nye “Ghostbusters” vil fokusere på en alenemor, spillet af Carrie Coon (“Avengers: Infinity War”), og hendes søn, der bliver spillet af “Stranger Things”-stjernen Finn Wolfhard, imens Mckenna Grace (“Captain Marvel”) også spiller en vigtig rolle.

Læs også

Det er endnu uklart, hvordan den nye “Ghostbusters” vil være forbundet med de gamle, men der er noget, som tyder på comeback til både Sigourney Weaver, Bill Murray, Dan Aykroyd og Ernie Hudson – læs mere her.

“Ghostbusters 3”, som endnu ikke har en officiel titel, har premiere den 9. juli 2020.

Klik for at vise eksternt indhold fra twitter,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.
Ads by MGDK