Filmz

Mel Brooks’ “Spaceballs” som animeret tv-serie

Mel Brooks’ “Spaceballs” som animeret tv-serie

Lige nu læser andre

Mel Brooks’ skøre “Star Wars”-parodi “Spaceball – Rumnødderne” fra 1987 vil få nyt liv i en ny tv-serie, som laves af komikeren selv, MGM TV og Berliner Film Co.

Det tyske selskab BFC gav Brooks idéen til serien for nogle måneder siden, og MGM, der ejer rettighederne til filmen er også med i projektet.

Tv-serien vil blive animeret og tage fat på den seneste bølge af sci-fi og fantasy-ikoner, som f.eks. de tre “Star Wars”-prequels og “Ringenes Herre”.

Brooks vil komme til at arbejde sammen med Thomas Meehan, der var medforfatter på den originale “Spaceballs”, og sammen producerer de pilotafsnittet og overvåger skrivningen af de andre afsnit i serien. Der vil blive produceret et timelangt pilotafsnit og derudover 13 halvtimesepisoder.

Læs også

Den kendte komiker og producer vil desuden lægge stemme til de to karakterer Præsident Skroob og den vise Yogurt.

Læs også

Ads by MGDK