Nicolai H
Blockbusterkongen har en forkærlighed for gyset. Så hvorfor har han ikke kastet sig over det endnu?
Christopher Nolan har prøvet kræfter med superheltefilm, science fiction, krigsdrama og biografiske fortællinger. Alligevel er der én genre, den Oscar-vindende instruktør endnu ikke har kastet sig over – og det er langt fra, fordi lysten mangler.
Efter premieren på The Odyssey, hvor flere af filmens sekvenser har fået publikum til at pege på tydelige horror-elementer, fortæller Nolan nu, at han længe har haft et særligt øje til gysergenren.
Mangler den rigtige idé
I et interview med Empire slår instruktøren fast, at ønsket har været der længe. Han har bare manglet et vigtigt element: indgangsvinklen:
“Gyserfilm fungerer bedst, når historiens grundidé er fuldstændig uimodståelig. Der findes kun ganske få virkelig store gyserfilm. Jeg er bare aldrig stødt på en idé eller et koncept, der fungerede for mig.”
Derfor elsker han gysergenren
Nolan fortæller, at horror adskiller sig fra alle andre filmgenrer ved at skabe en meget direkte reaktion hos publikum.
“Jeg elsker genren. Af alle genrer er det den mest instinktive. Publikums umiddelbare reaktion er det vigtigste. Man forsøger bogstaveligt talt at få folk til at mærke det helt ind i knoglerne, hvad der foregår på lærredet.”
Han beskriver samtidig gyserfilm som et sted, hvor filmskabere bliver presset til at tænke anderledes.
Instruktøren fortæller, at han ofte ser gyserfilm sammen med sine børn, og netop dér ser han noget, som andre genrer sjældent tør.
“Man ser ting i de første 30 til 45 minutter af næsten enhver gyserfilm, som man aldrig ville opleve i andre genrer. Der bliver taget chancer og brugt risikable greb. Ganske vist kan mange film ikke holde det niveau hele vejen, men i gysergenren bliver den slags innovation ikke bare respekteret – den bliver ligefrem forventet.”
Inspiration fra klassiske gyserfilm
Arbejdet med de mest uhyggelige scener i The Odyssey blev også præget af klassiske horrorfilm fra 1980’erne.
Nolan peger blandt andet på de praktiske effekter i film som An American Werewolf in London, The Thing og The Howling som en vigtig inspirationskilde.
Målet var at bringe den håndgribelige effektstil tilbage og samtidig give skuespillerne større frihed.
