Filmz

Ny Disney+-promo giver os det første blik på Tom Hiddleston og Owen Wilson i “Loki” Sæson 2

loki sæson 2 klip / filmz.dk

Lige nu læser andre

I en ny promo-video fra Disney+ får vi en forsmag på flere af streamingtjenestens kommende serier, sæsoner og film – heriblandt “Loki” Sæson 2.

Den nye video giver os det første klip fra flere af næste års Disney+-projekter. Her ser vi blandt andre  Disney og Pixars “Win or Lose”, der skriver sig ind i historiebøgerne som Pixars første serie nogensinde, samt det kommende live action-remake af “Peter Pan”, som har fået titlen “Peter Pan & Wendy”.

I “Star Wars”-regi får vi både et blik på “The Mandalorian” Sæson 3 og spinoff-serien “Ahsoka”, mens Marvel giver en forsmag på “Secret Invasion” og altså også Sæson 2 af hitserien “Loki”.

Læs også: “Moon Knight”-instruktører slutter sig til “Loki” Sæson 2

Her genforenes vi med den bedrageriske Tom Hiddleston-gud og Owen Wilsons TVA-Agent Mobius, som klædt i deres stiveste puds tilsyneladende er blevet er blevet kammerater – eller i hvert fald samarbejdspartnere – igen efter at have afsluttet Sæson 1 med Mobius totalt uvidende om, hvem Loki var.

Læs også

Klik for at vise eksternt indhold fra youtube,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

“Loki” Sæson 2 består ligesom seriens første sæson af seks episoder og får premiere i løbet af 2023.

Ads by MGDK