Filmz

Nyt “Game of Thrones”-klip: Arya Stark lærer at slås i blinde

Nyt “Game of Thrones”-klip: Arya Stark lærer at slås i blinde

Lige nu læser andre

Så er der kun få dage til, at det går løs for sjette gang med “[url=/film/game-of-thrones]Game of Thrones[/url]”. Du kan nu varme op med dette nye klip, hvor en af de mange stærke kvinde-karakterer i det kulørte fantasy-univers lærer at slås. I blinde!

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/deadwood-stjerne-om-game-of-thrones-det-er-kun-patter-og-drager]”Deadwood”-stjerne om “Game of Thrones”: Det er kun patter og drager[/url][/i]

Efter den chokerende afslutning på sæson 5, hvor Jon Snows skæbne blev beseglet af oprørene på Castle Black, Daenerys næsten mistede livet i Meereen og Cersei blev udsat for offentlig ydmygelse i King’s Landing, er de overlevende fra alle dele af Westeros og Essos i gang med at regruppere for at kunne kæmpe nådesløst videre mod deres uvisse individuelle skæbner.

Velkendte ansigter danner nye alliancer for at styrke deres strategiske chancer for at overleve, alt imens nye karakterer dukker op og udfordrer magtbalancen i øst, vest, nord og syd.

Fra et dansk synspunkt er det interessant at bemærke, at danske Pilou Asbæk medvirker i den kommende sæson som Euron Greyjoy, der er kaptajn på skibet Silence, hvor alle ombord er stumme, fordi Euron har revet deres tunger ud.

Læs også

“Game of Thrones” vender tilbage på HBO Nordic d. 25. april.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url][/i]

Ads by MGDK