Filmz

Oscar til Netflix kan ændre holdningen hos Cannes

Netflix Oscar Cannes Roma / Filmz.dk

Lige nu læser andre

Cannes vil genoverveje forholdet til Netflix ved Oscar-gevinst.

Alfonso Cuaróns “Roma” fik ikke verdenspremiere i hovedkonkurrencen på filmfestivalen i Cannes.

Reglerne var ændret, så en Cannes-deltagelse for “Roma” ville give tre års Netflix-karantæne i Frankrig.

Derfor blev det filmfestivalen i Venedig, der gav verdenspremiere på “Roma” med en Guldløve-pris som resultat.

Den anerkendelse har dog ikke været nok til, at Cannes-bestyrelsen vil ændre Netflix-reglerne til 2019. Men det er en Oscar måske.

Læs også

Et bestyrelsesmedlem fra Cannes siger til Variety, at man måske vil genoverveje holdningen til Netflix, hvis “Roma” vinder en Oscar.

Tidligere har Netflix vundet Oscar-priser i dokumentar-kategorierne, men aldrig i de tungere spillefilms-kategorier.

Sker det, så kan det altså være billetten tilbage i det fine selskab i Cannes.

Siden årets Cannes-festival har der været møder imellem Cannes-toppen og Netflix-ledelsen om en mulig løsning. Dog endnu uden resultat.

Netflix har da også erkendt, at man har lavet fejl i forhold til Cannes – læs om det her.

Læs også

“Roma” får dansk biograf-premiere d. 6. december med global Netflix-premiere d. 14. december.

Ads by MGDK