Filmz

Pernilla August får sin instruktørdebut med bestseller

Pernilla August får sin instruktørdebut med bestseller

Lige nu læser andre

Den svenske skuespillerinde Pernilla August debuterer som instruktør med filmen “Svinalangorna”, der baseres på en svensk bestseller af forfatteren Susanna Alakoski.

Romanen foregår 1970 og omhandler en opvækst i et hjem fyldt med overgreb og alkoholisme. Optagelserne til filmen, der har Noomi Rapace (“[url=/film/pigen-der-legede-med-ilden]Pigen som legede med ilden[/url]”) i hovedrollen, går – meget passende – i gang til august.

Bogen, der er semi-biografisk, har i Sverige alene solgt mere end 400.000 eksemplarer og har – også meget passende – vundet den litterære pris August Award.

Pernilla August har som skuespiller især haft succes i moderrollen. Hun har på film og tv således optrådt som mor til så forskellige personer som Darth Vader, Jesus og Ingmar Bergman.

Læs også

Hun var gift med instruktøren Bille August fra 1991-97 og har medvirket i en række danske film, deriblandt Ole Bornedals “[url=/film/jeg-er-dina]Jeg er Dina[/url]” og Per Flys “[url=/film/drabet]Drabet[/url]”.

Læs også

Ads by MGDK