Filmz

Peter Jackson: Screening Room vil få flere til at se film

Peter Jackson: Screening Room vil få flere til at se film

Lige nu læser andre

Flere store amerikanske biografer er ikke begejstrede ved tanken om Sean Parkers Screening Room, der vil vise film på premieredagen i hjemmebiografen. Men det burde de være, mener instruktør Peter Jackson.

[i]Se også: [url=/napster-skaber-vil-tilbyde-film-til-hjemmebiografen-paa-premieredagen]Napster-skaber vil tilbyde film til hjemmebiografen på premieredagen[/url][/i]

Manden bag “[url=/film/ringenes-herre-filmtrilogien]Ringenes herre[/url]”-trilogien er således overbevist om, at Screening Room blot vil gøre filmbranchen rigere, da det vil få flere til at se film:

[i]”Screening Room vil udvide publikum for en film – ikke ændre det fra biograf til hjemmet,”[/i] siger Peter Jackson til [url=http://variety.com/2016/film/news/peter-jackson-screening-room-sean-parker-1201728990/]Variety[/url].

Jackson begrunder sit synspunkt med, at Screening Room ikke vil blive målrettet efter dem, der allerede går i biografen i dag, men derimod til dem, der ikke vil eller kan gå i biografen:

Læs også

[i]”Screening Room er designet sådan, at det vil fange et publikum, der ikke går i biografen.”[/i]

Med Screening Room vil det koste 50 dollars for at se en premierefilm derhjemme én gang i løbet af to døgn, hvor 20 dollars går til filmselskaberne for at stille deres biografpremierefilm til rådighed.

Desuden skal der investeres i en piratsikker boks til 150 dollars, som skal tilbyde den nye service. Derudover får køberen to biografbilletter med i købet, så de ikke vendes af med at gå i biografen, som biografejerne frygter ved den måske kommende ordning.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]

Ads by MGDK