Filmz

Program til Odense Filmfestival klar

Program til Odense Filmfestival klar

Lige nu læser andre

Så er programmet klar til den 22. internationale Odense Filmfestival, der finder sted 27. august – 1. september.

I løbet af ugen vil der være ca. 250 film, hvoraf de 103 er med i priskonkurrencen, og i år er der en helt ny animationspris.

Blandt de danske film på festivalen kan f.eks. nævnes Kasper Torstings “Solo” om popstarstjernen Jons nedtur, Pernille Rose Grønkjærs “The Monastery – Mr. Vig and the Nun”, om et fynsk kloster og “Afghan Muscles” af Andreas M. Dalsgaard, der omhandler de afghanske bodybuilderes kamp for succes. Der er også nyt fra TV Glad, Anette K. Olesen og Charlotte Sieling, Jytte Rex og Nanna Frank Møller.

Det internationale program rummer godt 60 film, der også er en blanding af spille- og animationsfilm.

Læs også

Festivalen byder desuden på en række specialprogrammer – deriblandt
tre programmer med canadiske animationsfilm, to programmer med kortfilm af Krzysztof Kieslowski og Kazimierz Karabasz, samt et med tyske og østrigske instruktører, der har twistet og mixet gamle Hollywood-film.

Desuden vil der blive vist 40 kortfilm af avantgarde-ikonet Jonas Mekas på Brandts Klædefabrik under hele festivalugen.

Med undtagelse af åbningen er der gratis adgang til alle filmvisninger under festivalen. Læs mere på den officielle hjemmeside, filmfestival.dk.

Læs også

Ads by MGDK