Filmz

Publikum foretrækker “Rambo: Last Blood” – men flere så “Ad Astra”

Rambo Last Blood Ad Astra / Filmz.dk

Lige nu læser andre

“Ad Astra” havde en bedre åbningsweekend i USA end “Rambo 5” – begge blev besejret af “Downton Abbey”.

Selv om “Rambo: Last Blood” åbnede i 158 flere amerikanske biografer end “Ad Astra“, så solgte Brad Pitts rumfilm flere billetter – cirka en million kroner i forskel på de to film.

Til gengæld var det publikum, der indløste billet til “Last Blood” bedre underholdt end tilfældet var med publikum til “Ad Astra”.

Hos CinemaScore lander “Rambo 5” således en B-rating, imens “Ad Astra” må nøjes med et B-.

Begge film blev dog slået af “Downton Abbey”-filmen, der først åbner i Danmark i morgen.

Læs også

Hos CinemaScore scorer “Downton Abbey” A, imens den solgte billetter for 31 millioner dollars, hvilket er markant mere end både “Last Blood” ($18,87 mio.) og “Ad Astra” ($19 mio.).

Klik for at vise eksternt indhold fra youtube,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.
Ads by MGDK