Lige nu læser andre
Den britiske instruktør og skuespiller Richard Attenborough er død. Det skriver BBC. Attenborough, der blev 90 år gammel, huskes nok bedst for sin instruktion af storfilmen “[url=/film/gandhi]Gandhi[/url]”, der indbragte 8 Oscars – blandt andet for bedste film og bedste instruktion.
[i]Se også: [url=/robin-williams-doed-efter-formodet-selvmord]Robin Williams død efter formodet selvmord[/url][/i]
Richard Attenborough stod både foran og bag kameraet i 65 år, inden han trak sig tilbage i 2007. Som skuespiller er han bedst kendt som den excentriske forretningsmand John Hammond i Steven Spielbergs [url=/film/jurassic-park]”Jurassic Park”[/url] fra 1993.
Hans karriere i film og tv startede under Anden Verdenskrig, hvor han blev overført til Royal Air Forces filmenhed for at medvirke i propagandafilm. I løbet af 1950’erne og 1960’erne spillede han med i mere end 60 spillefilm.
Richard Attenboroughs sidste film var “Closing the Ring” fra 2007. Han er adlet af det britiske kongehus – akkurat ligesom hans bror David Attenborough, der er kendt fra BBC’s mange naturprogrammer.
Læs også
Richard Attenboroughs helbred begyndte allerede at skrante sidste år, hvor han flyttede ind på et plejehjem i London. Han efterlader sig sin kone Sheila Sim og deres tre børn.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url][/i]