Lige nu læser andre
Fox 2000 har erhvervet rettighederne til Joe Haldemans roman “The Forever War” fra 1974, og instruktøren Ridley Scott planlægger at gøre det til sin første science fiction-film, siden han leverede de på hinanden følgende klassikere “Blade Runner” og “Alien – den 8. passager”.
Scott havde oprindeligt tænkt sig at følge disse to film op med “The Forever War”, men komplikationer vedrørende rettigheder forsinkede hans planer i et kvart århundrede.
[i]”Jeg forsøgte at få gang i ‘Forever War’ for 25 år siden, og bogen er siden blevet mere rettidig og relevant,”[/i] forklarer Scott. [i]”Det er et science fiction-epos, en del af ‘Odyseen’ i stil med ‘Blade Runner’, bygget over en genial præmise.”[/i]
Bogen omhandler en soldat, der hverves til at bekæmpe en udenjordisk fjende fjernt ude i det ydre rum. Grundet rejser gennem sorte huller formår soldaten at leve i hundredevis af år, mens han selv kun ældes et par måneder – og han vender derfor tilbage til en yderst fremmedgjort hjemplanet.
Læs også
“The Forever War” er ikke det eneste projekt, der snart vil bringe Scott tilbage til scifi-genren. Filmskaberen planlægger yderligere en filmatisering af Aldous Huxleys klassiske dystopiske sci-fi-historie “Fagre nye verden” fra 1932.