Lige nu læser andre
Den populære og prisvindende gangsterfilm “The Departed” har vist sig så succesfuld, at instruktøren Martin Scorsese går med planer om at udbygge filmen som en hel trilogi – ligesom det var tilfældet med dens forlæg, Hong Kong thrilleren “Infernal Affairs”.
Skuespilleren Robert De Niro er i forhandlinger med Scorsese om at blive tilføjet rollelisten til fortsættelsen, der vil omhandle en række andre karakterer.
Mark Wahlberg, som også vender tilbage i opfølgeren, kan fortælle, at Scorsese også planlægger at lave en prequel, der vil uddybe forhistorien med de originale skuespillere.
De Niro blev oprindeligt tilbudt Martin Sheens rolle i “The Departed”, men måtte takke nej, eftersom han skulle i gang med “The Good Shepherd”.