Filmz

Skal gøre ‘Michael’ kunsten efter: Endnu en ikonisk musiker får en filmatisering

Skal gøre ‘Michael’ kunsten efter: Endnu en ikonisk musiker får en filmatisering
GK Films/Universal Pictures

Endnu et af pop- og rockmusikkens ikoner får snart sit liv fortalt på det store lærred – selvom han hader idéen om at det skal ske.

Lige nu læser andre

Musiker-biopics er blevet den helt store guldko i Hollywood, hvilket den massive succes med filmen Michael har sat en fed streg under.

Nu ruller endnu et gigantisk portrætprojekt mod biograflærredet, men denne gang foregår det med paraderne helt oppe og direkte mod hovedpersonens vilje.

Instruktøren bag filmen har nemlig tænkt sig at trykke speederen i bund, selvom advokaterne i baggrunden allerede rasler med de helt store retssager.

Hele miseren centrerer sig om den kommende spillefilm Billy & Me, som skal fortælle historien om popikonet Billy Joels tidlige ungdomsår, længe før verden lærte at synge med på landeplagen ”Piano Man”.

Forbud mod hits og advarsler fra baglandet

Der er dog en “mindre” detalje, der nok kommer til at blive en klods om benet.

Læs også

Hovedpersonen selv nægter nemlig at have noget med projektet at gøre, hvilket efterlader filmholdet i en temmelig bizar situation.

Skaberne har hverken fået fingrene i rettighederne til Billy Joels eget liv eller tilladelse til at afspille så meget som en enkelt strofe af hans legendariske bagkatalog.

Repræsentanter for sangeren har sendt en yderst kontant udtalelse afsted til mediet Variety, hvor de gør det klart, at filmholdet leger med ilden.

”Siden 2021 har de involverede parter officielt modtaget besked om, at de ikke besidder Billy Joels livsrettigheder og ikke vil være i stand til at sikre de musikrettigheder, der kræves til dette projekt. Billy Joel har ikke godkendt eller støttet dette projekt i nogen egenskab, og ethvert forsøg på at gå videre uden det ville være både juridisk og professionelt vildledt,” fortæller Joels officielle repræsentant.

Perspektivet flyttes over til de gamle kammerater

Løsningen på det manglende stjernestøv bliver at fortælle historien gennem øjnene på de folk, der rent faktisk rendte rundt sammen med klaverbokseren i gamle dage. Manuskriptet tager udgangspunkt i oplevelserne hos Irwin Mazur, som styrede sangerens karriere som manager fra 1966 og frem til den store pladekontrakt med Columbia Records i 1972.

Læs også

Holdet har desuden sikret sig hjælp fra trommeslageren Jon Small, der udover at fungere som konsulent også agerer som medproducent. Begge de gamle makkere har gladeligt solgt rettighederne til deres egne livshistorier, og Jon Small insisterer på, at filmen viser sandheden.

”Dette er den mest ærlige, hjertevarme og autentiske skildring af Billys tidlige liv og opstigning til at blive en af de største musikalske stemmer i vor tid. Billy & Me er forankret i sandheden, formet med omhu og bygget med indsigt fra folk, der oprigtigt kender og elsker Billy. Som en, der var der fra allerførste begyndelse, kan jeg sige, at dette manuskript ikke bare fanger musikken, men også venskaberne, kampene, humoren og den kreative gnist, der definerede de år,” fortæller Small.

Small tilføjer desuden, at han mødte sangeren første gang som 16-årig, og at fortællingen holder sig langt væk fra de sædvanlige overdrivelser og mytedannelser, som Hollywood normalt drukner den slags historier i.

Instruktørstolen bliver udfyldt af John Ottman, som ironisk nok også var chefklipper på førnævnte Michael-film, og han har formet fortællingen sammen med manuskriptforfatteren Adam Ripp.

Fokus kommer til at ligge på det tætte forhold mellem den unge musiker og manageren, der så det store lys før alle andre. Ottman lægger ikke skjul på, at han tænder fuldstændig på den helt særlige tidsånd, selvom det er de menneskelige relationer, der driver værket.

Læs også

”Jeg er virkelig stolt af det udviklingsarbejde, Adam Ripp og jeg gjorde for at forme Billy & Me til både en dybt følelsesladet og sjov historie. Dette er Billys formative år og hans forhold til Irwin Mazur, manden, der anerkendte Billys fantastiske talent, endnu før Billy selv gjorde det. Visst, det lange hår, cigaretrøgen og periodens autentiske udseende tænder mig som filmskaber, men det, der virkelig drog mig til materialet, var menneskeligheden i dets kerne. Det er sjovt, hjerteskærende og i sidste ende meget inspirerende.”

Ads by MGDK