Filmz

Titlen på den nye James Bond-film afsløret

Titlen på den nye James Bond-film afsløret

Lige nu læser andre

Producerne på den 22. James Bond-film har offentliggjort, at filmens titel bliver “Quantum of Solace”, der oversat til dansk betyder noget i retning af “En dosis trøst”.

Titlen er taget fra en novelle af Ian Fleming fra novellesamlingen “For Your Eyes Only”. Novellen er en alternativ James Bond-historie, hvor Agent 007 kun optræder i baggrunden, og hvor der ikke er nogen form for action.

Der er dog intet, der tyder på, at den kommende Bond-film vil være inspireret af novellen – udover titlen – hvilket producer Michael Wilsons kommentar ved en nyligt afholdt pressekonference om, at den 22. Bond-film vil indeholde dobbelt så meget action som “Casino Royale”, bekræfter.

Wilson kunne desuden fortælle, at handlingen i den nye film starter præcis en time efter, at “Casino Royale” sluttede.

Læs også

Marc Forster står bag kameraet på “Quantum of Solace”, der får dansk premiere 7. november.

Læs også

Ads by MGDK