Lige nu læser andre
Ewan McGregor og Sharlto Copley er angiveligt i spil til rollen som Black Mask.
“Birds of Prey”-castet er så småt ved at lande – læs hvem der skal spille sammen med Margot Robbies “Suicide Squad”-karakter Harley Quinn.
Men skurkerollen som Black Mask er endnu et halvåbent spørgsmål hos DC Films.
Oscar-vinderen Sam Rockwell (“Three Billboards Outside Ebbing, Missouri”) har således takket nej til rollen.
Derfor peger pilen nu på to andre topnavne i Hollywood.
Den ene er “Star Wars”-stjernen Ewan McGregor – den anden Sharlto Copley (“District 9”).
“Birds of Prey” får premiere d. 7. februar i 2020.
