Top 10 Pixar-film, baseret på anmeldere: Størstedelen er uenige med nummer 9

Vi er knap en måned fra premieren på Toy Story 5, og spændingen stiger for at se, om Woody og Buzz stadig har det, der skal til.

Men hvordan ser det egentlig ud, hvis man kigger på historikken? Pixar har spyttet klassikere ud på samlebånd, men nogle film har bare det dér ekstra magi, som får anmelderne til at gå helt i selvsving.

Rotten Tomatoes har lavet rangering over de 10 bedst anmeldte Pixar-film nogensinde, serveret som en klassisk nedtælling fra bunden og op mod den ultimative førsteplads.

Her får du listen over de 10 bedst anmeldte Pixar-film nogensinde, serveret som en klassisk nedtælling fra bunden og op mod den ultimative førsteplads.

10. Ratatouille (2007)

Vi starter listen i Paris med en gourmet-glad rotte, der har mere styr på krydderierne end de fleste Michelin-kokke.

Historien om Remy, der styrer den kluntede køkkendreng Linguini ved at hive ham i håret som en anden marionetdukke, er stadig en af de mest visuelt lækre og charmerende fortællinger fra studiet.

Det er en film, der tør være både sofistikeret og fjollet på samme tid, og den leverer et stærkt budskab om, at talent ikke kender til klasseskel (eller biologiske racer for den sags skyld).

Anmelderne elskede den parisiske atmosfære og den måde, filmen formåede at gøre madlavning til en intens kunstform.

Selv den frygtede madanmelder Anton Ego må overgive sig til sidst, hvilket spejler publikums egen oplevelse af filmen. Den minder os om, at alle kan lave mad – også selvom man har en lang hale, bor i en kloak og normalt ville blive jagtet ud af et køkken med en kost.

Det er Pixar, når de er mest lune og originale, og den sniger sig fortjent ind på denne prestigefyldte top 10 over animationskunstens absolutte sværvægtere.

9. Toy Story 4 (2019)

Her har vi en film, der virkelig kan starte en mindre borgerkrig i diverse kommentarspor på de sociale medier.

Selvom anmelderne kastede stjerner efter den og priste den visuelle overlegenhed, så er en kæmpe del af de mest dedikerede Pixar-fans faktisk ret lunkne over for projektet. Mange mener nemlig med rette, at serien sluttede helt perfekt med den tredje film, og at denne firer mest af alt føltes som en unødvendig omvej for at sælge mere legetøj.

Fans har svært ved at tilgive, at man åbnede den perfekte sløjfe fra 2010, men kritikerne var solgt på de eksistentielle undertoner. Vi fik introduceret Forky – en plastikgaffel, der er overbevist om, at han er affald og ikke legetøj – hvilket gav os nogle af de mørkeste og sjoveste øjeblikke i serien.

Samtidig fik Bo Peep et vildt comeback som en badass overlever, der ikke længere havde brug for en ejer. Uanset om man synes,

Woody skulle være blevet hos Bonnie eller ej, så er det svært at benægte, at filmen teknisk set er et vidunder, selvom den for mange fans altid vil stå i skyggen af sin forgængers perfekte punktum.

8. De Utrolige (2004)

Superhelte-familien Parr er en tidløs klassiker, der ramte biograferne længe før, Marvel gjorde maskerede hævnere til hverdagskost.

Balancen mellem de vilde actionscener og hverdagens små, irriterende udfordringer er det, der gør denne film så genial.

Vi følger Mr. Incredible, der kæmper med en midtvejskrise og et kedeligt job i forsikringsbranchen, mens hans kone, Elastigirl, prøver at holde sammen på en familie med to hyperaktive børn og en baby med uforudsigelige kræfter.

Brad Birds manuskript er så skarpt, at det fungerer lige så godt som et voksendrama, som det gør som en tegnefilm for børn. Filmen tør tage fat i emner som identitetstab og frustrationen over at skulle passe ind i en verden, der ikke forstår ens talenter.

Det er ikke bare en film om at tæve skurke som Syndrome; det er en film om at lære at kommunikere med sin ægtefælle og acceptere, hvem man er.

Med sit stilfulde 60’er-retro-look og det ikoniske soundtrack står den stadig som en af de mest velskrevne og cool film i Pixars efterhånden ret store bagkatalog. Superkræfter er fede, men det sande heltemod findes i at få hverdagen til at hænge sammen.

7. Coco (2017)

Musik, minder og de mest vanvittige farver, man nogensinde har set på et filmlærred, gør historien om Miguel til noget helt særligt.

Vi følger den unge drengs rejse ind i De Dødes Rige på den mexicanske mærkedag Dia de los Muertos, fordi hans familie har nedlagt et strengt forbud mod musik i generationer.

Filmen er en visuel fest uden lige, men det er dens følelsesmæssige kerne, der virkelig gør udslaget. Den tør tage fat i de helt store emner som arv, død og vigtigheden af at blive husket af dem, man elsker, uden at det på noget tidspunkt føles for tungt for de mindste.

Sangen “Remember Me” fungerer som filmens emotionelle anker og har fået voksne mænd til at tude som piskede i biografmørket. Det er en hyldest til den mexicanske kultur, der samtidig rammer noget universelt menneskeligt.

Man skal være lavet af granit, hvis man ikke fælder en tåre, når Miguel synger for sin gamle oldemor Coco til sidst. Det er Pixar, når de bruger deres magiske evner til at fortælle historier, der bliver siddende i kroppen længe efter, at lyset i salen er blevet tændt igen.

6. Op (2009)

Carl Fredricksens rejse mod de fjerne vandfald i et hus båret af tusindvis af balloner er intet mindre end legendarisk, men det er også en film, der virkelig kan dele vandene.

Rigtig mange filmelskere mener nemlig, at filmens første ti minutter – montagen af Carl og Ellies fælles liv – er et lille mesterværk i sig selv, som er langt stærkere end resten af plottet. Når først Carl lander i Sydamerika, og der går lidt rigeligt med talende hunde i flyvemaskiner og en gigantisk farvestrålende fugl i den, føler nogle, at filmen mister sit emotionelle fokus.

Men selvom den skifter gear fra dyb sorg til skørt eventyr, er kemien mellem den gnavne Carl og den ihærdige spejderdreng Russell ikke til at stå for. Det er en historie om, at man aldrig er for gammel til at finde en ny mening med livet, og at eventyret sjældent ser ud, som man havde forestillet sig.

Oscar-komitéen var i hvert fald fuldstændig ligeglade med debatten om filmens balance; de nominerede nemlig værket til en Oscar for “Bedste Film”, hvilket kun er sket for tre animationsfilm i historien – “Skønheden & Udyret” og to Pixar-film.

Speaking of:

5. Toy Story 3 (2010)

Her fik vi den store, episke afsked med Andy, som sendte en hel generation af biografgængere direkte ud efter en kæmpe pakke lommetørklæder.

Filmen fungerer som en fænomenal spændingsfilm, hvor flugten fra den diktatoriske bamse Lotso i vuggestuen Sunnyside føles som en intens thriller. Men det er de dybe følelsesmæssige bånd og temaet om at give slip, der sikrede den en plads helt i toppen hos både fans og anmeldere.

Scenen ved forbrændingsanlægget, hvor legetøjet tager hinanden i hænderne og accepterer deres skæbne, er et af de mest kraftfulde øjeblikke i filmhistorien overhovedet. Da Andy til sidst forærer sit elskede legetøj væk til Bonnie, føltes det som det helt rigtige og endelige punktum for både karaktererne og os, der voksede op med dem.

For den hårde kerne af fans står denne film stadig som den “rigtige” afslutning på sagaen, og mange nægter at anerkende de efterfølgende film som andet end ekstra kapitler. Det er en sjælden treer, der formår at binde alle tråde sammen og efterlade publikum med en følelse af, at cirklen endelig er sluttet på den smukkeste måde.

4. Inderst Inde (2015)

Hvad sker der egentlig inde i hovedet på en 11-årig pige, der lige er flyttet til en ny by? Pixar gav os det geniale svar ved at personificere følelserne Glæde, Vemod, Frygt, Vrede og Afsky ved kontrolpulten i Rileys hoved.

Det var et dristigt træk at lave en film om abstrakte psykologiske begreber, men det lykkedes over al forventning. Filmen gjorde det komplekse menneskesind forståeligt for børn, mens de voksne sad og fik en klump i halsen over tabet af barndommens uskyld (personificeret af den lyserøde elefant-ven Bing Bong).

Det er en af Pixars mest intelligente film, fordi den tør konkludere, at det er okay – og faktisk nødvendigt – at være ked af det en gang imellem. Uden vemod ville vi aldrig kunne mærke ægte glæde. Anmelderne var helt oppe at køre over den kreative verden, hvor minder gemmes i glaskugler, og tog-forbindelser kører gennem tankestrømmen.

Det er Pixar-magi, når den er mest tankevækkende, og den har fortjent sin plads som en af de mest respekterede film i deres katalog, fordi den tør lære os noget vigtigt om os selv midt i al underholdningen.

3. Find Nemo (2003)

Den bekymrede og lettere neurotiske klovnefisk Marlins tur gennem det gigantiske ocean for at finde sin forsvundne søn er stadig en af de mest elskede film i historien.

Det er en klassisk dannelsesrejse, der er fyldt til randen med uforglemmelige karakterer, fra den kronisk glemsomme Dory til de vegetariske hajer og de seje surfer-skildpadder i den østaustralske strøm.

Filmen balancerer perfekt mellem humor og den snigende frygt, som enhver forælder kender; frygten for at miste sit barn.

Visuelt var filmen et kvantespring i 2003, hvor vandets bevægelser og lyset under overfladen satte nye standarder for, hvad man kunne med computeranimation. Men bag det flotte ydre gemmer der sig en rørende historie om at lære at give slip på kontrollen og stole på, at ens børn kan klare sig selv.

Det er en film, der holder hele vejen til kysten, og som man kan se igen og igen uden at blive træt af de mange skarpe jokes. Den sidder solidt i toppen af listen, fordi den kombinerer et universelt tema med en verden, der er så rig på detaljer, at man næsten kan mærke saltvandet i øjnene.

2. Toy Story (1995)

Den film, der startede det hele og ændrede animationsverdenen for altid.

Det er svært at overvurdere, hvor revolutionerende det var i 1995 at se en hel spillefilm lavet udelukkende på computere.

Men teknologien var kun halvdelen af succesen; det var det fantastiske venskab (og den bitre rivalisering) mellem den gammeldags cowboy Woody og den selvfede, højteknologiske Buzz Lightyear, der lagde fundamentet for alt det, Pixar står for i dag.

Historien om at blive erstattet af noget nyere og smartere er noget, alle kan relatere til, uanset om man er et stykke legetøj eller en voksen på en arbejdsplads. Filmen har et tempo og en humor, der stadig føles frisk her over 30 år senere, og kemien mellem Tom Hanks og Tim Allens stemmer er ren Hollywood-magi.

Den lagde grundstenen til Pixars filosofi om, at historien altid kommer før teknikken. Uden denne revolutionerende genistreg ville animationslandskabet i dag se helt anderledes ud, og Woody og Buzz ville aldrig være blevet de popkulturelle ikoner, som de er i dag.

En ubestridt klassiker, der startede en af de mest succesfulde filmserier nogensinde.

1. Toy Story 2 (1999)

Det er de færreste fortsættelser, der overgår deres forgænger, men her lykkedes det faktisk mod alle odds.

Toy Story 2 var oprindeligt planlagt som en hurtig film direkte til video, men Pixar indså potentialet og byggede den om til et sandt mesterværk. Historien blev dybere og mere moden, da Woody bliver kidnappet af en grisk legetøjssamler, og Buzz må lede en redningsaktion ud i den store, farlige verden.

Vi fik introduceret cowgirlen Jessie, hvis sang om at blive efterladt under en seng knuste vores hjerter og gav filmen en følelsesmæssig tyngde, man sjældent ser i børnefilm. Den tør stille det svære spørgsmål: Er det bedre at blive elsket i en kort periode af et barn, eller at leve evigt bag glas på et museum uden nogensinde at blive leget med?

Spændingen er i top fra start til slut, fra den vilde jagt gennem en legetøjsbutik til den hæsblæsende finale i lufthavnen. Den sidder tungt på tronen som anmeldernes absolutte favorit, fordi den tog alt det gode fra den første film og gjorde det endnu skarpere, sjovere og mere rørende.

Placering	Film
1.	Toy Story 2
2.	Toy Story
3.	Finding Nemo
4.	Inside Out
5.	Toy Story 3
6.	Up
7.	Coco
8.	The Incredibles
9.	Toy Story 4
10.	Ratatouille