Filmz

“Top Gun 2” flytter premiere – kun én stor sommerfilm tilbage

Top Gun 2 Maverick udskudt premiere dato / Filmz.dk

Lige nu læser andre

Paramount Pictures udskyder “Top Gun: Maverick” – bliver en julefilm.

Den skulle have haft premiere i slutningen af juli som én af sommerens store film. Nu bliver den udskudt med et halvt år.

Paramount flytter nu “Top Gun 2” fra juni til december, og Tom Cruise-filmen overtager dermed premieredatoen fra “The Tomorrow War”, som nu er udskudt på ubestemt tid.

Hollywood-giganten flytter også “SpongeBob: Sponge on the Run” fra sin maj-dato til en ny biografpremiere den 31. juli, mens “A Quiet Place Part II” nu får premiere den 4. september.

Flytningen af “Top Gun: Maverick” efterlader Christopher Nolan-filmen “Tenet” som sommersæsonens eneste tilbageværende storfilm. Warner Bros. holder aktuelt stadig fast i premieredatoen i juli.

Læs også

Biograferne i Danmark frygter netop et scenarie, hvor alle storfilm med premiere de næste måneder flytter til slutningen af 2020 eller 2021. Dermed vil der mangle film til at trække publikum i biografen, når de genåbner efter coronakrisen.

Læs også ‘Biograferne i Danmark frygter for fremtiden: Der vil mangle film‘.

“Top Gun: Maverick” får premiere den 23. december.

Klik for at vise eksternt indhold fra twitter,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.
Ads by MGDK