Filmz

Virkelig transperson bag “Girl” uenig i ny trans-kritik

Girl trans lgbt kritik netflix / Filmz.dk

Lige nu læser andre

Netflix-filmen “Girl” møder kritik fra trans-miljøet – bare ikke fra transpersonen bag den virkelige historie.

“Girl” vandt stort ved årets Cannes-festival. Camera d’Or for bedste debut, en skuespillerpris til hovedrollen samt en Queer Palm for bedste LGBT-film. Nu rammer trans-kritikken.

Filmen om ballerina-pigen Lara, der er født i en drengs krop, har nemlig ikke en transperson i hovedrollen som Lara, men spilles i stedet af den cis-kønnede Victor Polster.

Samtidig er debut-instruktør Lukas Dhont heller ikke trans. Det har fået trans-kritikeren Oliver Whitney til at kalde “Girl” for en trussel for trans-miljøet, skriver Indiewire.

Den vurdering er Nora Monsecour uenig i. Monsecour er den virkelig transperson bag Lara, og hun er fornærmet over trans-kritikken:

Læs også

[i]”Jeg blev fornærmet, fordi folk tror, at Lukas lavede filmen ud fra sit cis-perspektiv. Min historie er ikke en fantasi fra en cis-instruktør. Laras historie er min historie,”[/i] siger Nora Monsecour.

Tidligere i år forbød LGBT-festivalen Mix Copenhagen transfilm uden transpersoner, ligesom en LGTB-shitstorm fik Scarlett Johansson til at droppe en rolle som trans.

Det har fået stjerner fra Hollywood og danske skuespillere til at forsvare retten til at spille roller, der rækker ud over egne erfaringer – læs om det her.

“Girl” får Netflix-premiere d. 18. januar.

Ads by MGDK