Lige nu læser andre
Selskabet der tidligere gik under navnet Miramax, har efter bruddet med Disney heddet Weinstein Co. og har nu indgået en aftale med Warner Bros om at medvirke i financieringen af den kommende CGI-animerede “Teenage Mutant Ninja Turtles”-film.
Det er den første aftale Weinstein Brødrene laver med et større studie efter bruddet med Disney.
Harvey Weinstein har i forbindelse med den nye aftale udtalt: [i]”At re-introducere ninjapadderne i en animeret film vil give filmskaberne mulighed for til fulde at skabe humoren og eventyret fra serien.”[/i]
Jeff Robinov fra Warner Bros. tilføjede at: [i]”Vi tror en ny generation af børn vil elske at opdage ‘Turtles’, især opbakket af entusiasmen fra fans af de originale film, tegneserier og tv-serier.”[/i]
Læs også
Kevin Munroe instruerer filmen og vil arbejde på manuskriptet sammen med Peter Laird, der var medskaber af tegneserien sammen med Kevin Eastman.
Filmen er planlagt til at udkomme tidligt i 2007.