Morten Lyhne Petersen
Her er underholdningsindustriens kærlighed til velkendte historier blevet til en hel genre af film- og eventyrtema-spil, som kun voksne over 18 år må røre ved.
Dette indhold er sponsoreret.
Et eventyr som “Skønheden og Udyret” stopper sjældent ved rulleteksterne. Disney-klassikeren fra 1991 har levet videre som teaterforestilling, tv-serie, live-action-genindspilning og nu et planlagt Gaston-spinoff. Men en af de mindst omtalte måder, et filmunivers rejser videre på, foregår et helt andet sted: på spilleautomaternes skærme. Her er underholdningsindustriens kærlighed til velkendte historier blevet til en hel genre af film- og eventyrtema-spil, som kun voksne over 18 år må røre ved.
Det er en forretning bygget på genkendelse. Et studie, der laver en spilleautomat, betaler typisk for retten til et brand, fordi figurer, musik og stemning allerede sidder på rygraden hos publikum. Det samme princip, der får os til at købe billet til den fjerde “Paddington” eller en genindspilning, vi egentlig ikke bad om, gør et tema-spil lettere at sælge end et anonymt et af slagsen.
Fra lærred til skærm: hvorfor netop eventyrene
Eventyr og familieklassikere er taknemmelige forlæg. De har stærke visuelle universer, en melodi man kan nynne, og en fortælling, de fleste kender uden at have set filmen for nylig. Derfor er det sjældent de små, skæve titler, der bliver til spil, men de helt store: prinsesser, slotte, forbandelser og forvandlinger.
“Skønheden og Udyret” er et oplagt eksempel. Den franske eventyrtradition bag historien rækker tilbage til 1700-tallet og har siden fået utallige filmversioner, fra Jean Cocteaus klassiker, som Det Danske Filminstitut stadig fremhæver, til Disneys udgaver. Den leverer alt det, et tema-spil leder efter: et genkendeligt galleri af figurer og et univers, der allerede er tegnet færdigt i folks hoveder. At Disney samtidig holder universet varmt med nye projekter som det planlagte Gaston-spinoff, gør kun forlægget mere værdifuldt for dem, der vil bygge underholdning oven på navnet.
Når historien bliver en mekanik
For den filminteresserede er det egentlig fascinerende at se, hvordan en fortælling oversættes til spilmekanik. Den fortryllede rose, det syngende inventar og selve forvandlingen bliver til symboler og bonusrunder, og filmens musik genbruges ofte direkte. Hvis man vil se, hvor langt et enkelt forlæg kan strækkes, er Beauty and the Beast spillemaskinen et tydeligt eksempel på, hvordan figurerne og stemningen flyttes næsten et til et over på en helt anden platform end biografen.
Det er værd at slå fast, at der her er tale om voksenunderholdning og pengespil. Det er ikke noget for børn, uanset hvor familievenlig selve filmen er. I Danmark må den slags spil kun udbydes af selskaber med licens fra Spillemyndigheden, netop for at holde aldersgrænsen og markedsføringen i stramme tøjler.
Underholdning, ikke en gevinstmaskine
Tema-spil er først og fremmest en stemning, en måde at tilbringe lidt tid i et univers, man holder af, på samme måde som man genser en yndlingsfilm. Det fungerer bedst, når det forbliver netop dét: underholdning. Føles det ikke længere sådan, kan man udelukke sig selv via ROFUS, Spillemyndighedens register over frivilligt udelukkede spillere.
Filmuniverserne har altid fundet nye veje væk fra lærredet. At eventyret nu også dukker op på en skærm med valser og symboler, siger mest af alt noget om, hvor langt en god historie kan rejse — og hvor mange brancher der gerne vil betale for at få den med på vognen.
