I William Friedkins gyserklassiker “Exorcisten” fra 1973, blev den unge pige Regan besat af en dæmon hvorefter et voldsomt opgør mellem det gode og det onde udspillede sig i hendes børneværelse. Filmen havde en fantastisk atmosfære, eksemplarisk skuespil og intelligente gys så effektive, at de den dag i dag stadig kan få de små hår til at rejse sig i flok. Nu er tiden så åbenbart kommet til, at fortælle om de begivenheder, der gik forud for den originale historie, og “Exorcisten: Begyndelsen” er en prequel om Fader Merrins tidlige karriere som præst. Men vær advaret. Denne film er om noget Djævlens værk.

The worst trick the Devil ever pulled…”Exorcisten: Begyndelsen” må gå over i filmhistorien som den første film nogensinde, der overvejende består af reshoots. Oprindeligt havde Warner nemlig hyret instruktøren Paul Schrader til at lave sin version af historien, men den endte med at blive for afdæmpet for filmselskabets smag. I stedet for at udgive Schraders færdige film, besluttede man sig for at hyre Renny Harlin og skyde det hele om på seks uger, for herved at gøre gysene mere eksplicitte og fylde mere blod på. Det er der ikke overraskende kommet en ganske forfærdelig film ud af, fyldt med gabende plothuller, plastickulisser og en håndfuld uhyggelige afrikanere. Godt nok forsøger Harlin meget ihærdigt at skabe atmosfære ved kun at antyde djævlens tilstedeværelse, men det fungerer slet ikke for ham. Han har simpelthen ikke de fornødne evner som instruktør til, at konstruere et velfungerende, psykologisk gys.

Ud over at trække på en lang række gyserklicheer bruges der også visuelle motiver fra den originale film i forsøget på at knytte de to historier sammen. Vi finder ud af, hvorfor Fader Merrin har det svært med Gud og foretrækker at deltage i arkæologiske ekspeditioner rundt omkring i verden. Under sit arbejde i Afrika bliver han på bedste Indiana Jones manér en dag hyret til at undersøge en underlig artefakt, som ligner et djævlehoved. Denne sag vikler ham ind i en udgravning af en 1500 år gammel Byzantinsk kirke, der ligger gemt under jorden. Kirken, der ser ud som om, den netop er blevet bygget, er imidlertid ikke Guds hus og gemmer på en forfærdelig ondskab. Det betyder naturligvis store problemer for vores præst, der undervejs også løber ind i den smukke Sarah samt nogle britiske soldater, der vidst ikke kan lide negere…

En skolekomedie til 50 mio. dollars”Exorcisten: Begyndelsen” er udelukkende optaget i et studie, og det ses tydeligt. Uden penge og mulighed for at optage på location er det relativt svært, at få fire vægge til at ligne en afrikansk ørken. Alle scener som foregår “udendørs”, er omkranset af en række klipper, så vi aldrig kan se længere end 50 meter. De enkelte steder hvor man ikke har kunnet klare sig med papmaché og maling, har man sat et par 5-kroners matte paintings ind for at åbne billederne lidt op. Alt sammen ligner det en avanceret skolekomedie, hvor de samme kulisser og statister bruges igen og igen. Bunden skrabes for alvor i et skud af Merrin, hvor det skal se ud som om, at han går foran Peterskirken i Rom. Skarsgård er tydeligvis optaget foran en bluescreen, der så senere er blevet skiftet ud med et (uskarpt) fotografi af Kirken ved solnedgang.

Det geniale ved den originale film var, at Friedkin lod sin historie udspille sig i helt almindelige omgivelser, hos en lille forstadsfamilie. Det er et miljø, som de fleste kan forholde sig til, og uhyggen forstørres ved, at den invaderer hjemmet, hvor man normalt føler sig mest sikker. Harlin vælger imidlertid at benytte typiske scenarier som en forladt kirke, en sindssygeanstalt etc., hvor vi forventer at ting vil gå galt. Filmen er derudover proppet med mystiske forvarsler, der virker fuldstændig irrelevante for handlingen, og som aldrig udvikler sig til noget konkret. Det er komplet umuligt, at få hoved og hale på hvem, der har været i kontakt med hvilken forbandet genstand, og om der overhovedet er nogen, som er besat af djævlen eller ej. Det virker ikke som om, at instruktøren selv har haft overblik over sin historie, og så kan man heller ikke forvente at vi skal have det. Slutningen er debil og ligner noget, der er skrevet og filmet efter en gedigen brandert.