Filmz

Bollywood-stjerne idømt 26 års fængsel for blasfemi

Bollywood-stjerne idømt 26 års fængsel for blasfemi

Lige nu læser andre

For nogle måneder siden kunne man se Bollywoodskuespillerinden Veena Malik Khan og hendes partner, forretningsmanden Asad Bashir Khan, genopføre deres bryllupsceremoni i et tv-program.

[i]Se også: [url=/bollywood-indtager-herning-se-traileren-her]Bollywood indtager Herning: se traileren her[/url].[/i]

Nu står de begge – inklusiv ejeren af medieselskabet, der huser tv-kanalen, som transmitterede programmet – til 26 års fængsel. Det skriver India Today.

En pakistansk domstol har idømt dem straffen på baggrund af deres [i]”ondsindede handlinger”[/i] af blasfemi mod islam.

Årsagen er, at den genopførte bryllupsscene angiveligt skulle være løst baseret på den muslimske profet Muhammeds datters bryllup – og at der samtidig skulle være blevet spillet en såkaldt forargelig sang under ceremonien.

Læs også

Ægteparret Khan bor til daglig med deres lille barn i Dubai, og det er også der, de befinder sig nu. Derfra fortæller Veena Malik Khan, at familien har planer om at rejse tilbage til Pakistan i december og udfordre rettens afgørelse.

[i]”26 års fængsel er livstid. Men jeg har tiltro til de højere domstole i Pakistan. Når den endelige dom kommer, vil den yde mig retfærdighed. Der kommer ikke til at ske noget slemt,”[/i] siger Veena Malik Khan til Gulf News.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]

Ads by MGDK