Filmz

En tur under havet igen: Nyt indhold til Disneys “The Little Mermaid” udgivet

The_Little_Mermaid / Filmz.dk

Lige nu læser andre

Fortællingen om den eventyrlystne havfrue, der vil besøge menneskenes verden i søgen efter ægte kærlighed får mere visuelt materiale.

Tid til at dykke ned under vandet igen og udforske Kong Tritons rige. Disney har netop udgivet en trailer og en plakat tilknyttet deres seneste genfortælling inspireret det H.C. Andersens klassiske eventyr.

Hvis man elskede Disneys udgave fra 1989, hvor de anvendte den klassiske fortælling som udgangspunkt for en af de store klassikere i Disneys katalog af animationsfilm, kan man også glæde sig til den kommende udgivelse. Fortællingen forløber på samme måde i 2023 som i 1989: Ariel er datter af Kong Triton, men finder sin nysgerrighed trukket hen imod livet på landjorden. Efter at have reddet Prins Erik fra et skibsbrud bliver Ariel forelsket og indgår en slibrig aftale med heksen Ursula, hvor hun får ben – for en pris selvfølgelig.

Udover handling kan du også forvente sprudlende musicalsange. “The Little Mermaid” genskaber flere af dens kendte sange og tilføjer nyt indhold. Komponisterne Alan Menken og Lin-Manuel Miranda, kendt fra musicalen “Hamilton” og Disneyfilmen “Encanto”, står bag musikken.

Klik for at vise eksternt indhold fra youtube,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Filmen instrueres af Rob Marshall, som tidligere har stået bag “Chicago”, “Pirates of the Caribbean: On Stranger Tides” og “Mary Poppins Vender Tilbage”. Han har desuden skrevet manuskript i selskab med David Magee (“Life of Pi”) og John DeLuca (“Pirates of the Caribbean: On Stranger Tides”).

Læs også

The_Little_Mermaid_Poster

Selvom plakaten har den 26. maj som udgivelsesdato, er det ikke tilfældet i Danmark. Disneys “The Little Mermaid” får premiere i danske biografer dagen før: den 25. maj.

Ads by MGDK