Filmz

Første kig: ‘Fantastic Four’ i kostumer

Første kig: ‘Fantastic Four’ i kostumer

Lige nu læser andre

Den første trailer for ‘The Fantastic Four: First Steps’ blev vist under San Diego Comic-Con sidste måned, og selvom optagelserne lækkede kort efter, så bleev de hurtigt taget ned igen. Dog ikke nogle enkelte framegrabs.

Pedro Pascal (Game of Thrones, The Last of Us) spiller Reed Richards, aka Mr. Fantastic, Vanessa Kirby (Mission: Impossible – Dead Reckoning) spiller Sue Storm, aka den Usynlige Kvinde, Joseph Quinn (Stranger Things, A Quiet Place Day One) spiller Johnny Storm, aka den Menneskelige Fakkel, og Ebon Moss-Bachrach (The Punisher, The Bear) spiller Ben Grimm, aka The Thing.

Billedet viser hovedpersonerne ved et bord sidde og spise middag. Den eneste i kostume er Johnny Storm iført tegneserie korrekt hvid og blå kostume.

Klik for at vise eksternt indhold fra twitter,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Julia Garner debuterer som Shala-Bal-versionen af Silver Surfer, mens Galactus er blevet bekræftet som hovedskurken og vil blive spillet af Ralph Ineson (The Witch, Game of Thrones). Paul Walter Hauser, John Malkovich og Natasha Lyonne er også blevet castet i ukendte roller.

Læs også

Kevin Feige har for nylig bekræftet, at filmen foregår i et alternativt univers, men vi ved, at Marvels Første Familie vil optræde i ‘Avengers: Doomsday’ og ‘Avengers: Secret Wars’, så vi ville ikke blive overrasket, hvis de finder vej ind i hoved-MCU-tidslinjen ved slutningen af denne film.

Optagelserne er nu i gang, og nogle set-fotos er begyndt at dukke op online.

Matt Shakman instruerer ‘The Fantastic Four: First Steps’, som forventes at få biografpremiere den 25. juli 2025.

Ads by MGDK