Filmz

Første trailer til “Mr. Robot”-skabers “Leave the World Behind” teaser en stjernespækket thriller

leave the world behind trailer / filmz.dk

Lige nu læser andre

Verden, som vi kender den, bryder sammen i traileren til Sam Esmails kommende Netflix-thriller.

Julia Roberts, Ethan Hawke, Mahershala Ali og Kevin Bacon. Hollywood-stjerner er der nok af i  “Leave the World Behind”, den kommende psykologiske thriller fra “Mr. Robot”-skaber Esmail, der både har ageret instruktør og forfatter.

I filmen følger vi en familie (Roberts og Hawke), hvis ferie forstyrres af to fremmede (Ali og Myha’la Herrold), der varsler om et mystisk blackout, som kun vil blive mere og mere forfærdende. De må nu alle beslutte, hvordan de skal overleve denne krise, mens verden omkring dem begynder at smuldre.

Klik for at vise eksternt indhold fra youtube,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Roberts, der var det første navn tilkoblet projektet, har sammen med filmens instruktør også påtaget sig en producer-rolle. Oprindeligt havde Denzel Washington påtaget sig rollen som den fremmede mand G.H., der dog endte med at blive spillet af Ali, efter “Malcolm X”-stjernen forlod filmen.

Læs også

Læs også: “Denzel Washington er i forhandlinger om ‘Gladiator’-fortsættelse”

“Leave the World Behind” kan ses herhjemme på Netflix den 8. december.

Ads by MGDK