Filmz

Første trailer til “Scott Pilgrim”-anime teaser en energisk og stjernespækket genforening med Michael Cera-karakter

scott pilgrim takes off teaser / filmz.dk

Lige nu læser andre

Den første trailer til “Scott Pilgrim Takes Off” byder på en Sex Bob-Ombe af farver, energi og vild musik.

En animé-fortolkning af Bryan Lee O’Malleys “Scott Pilgrim”-tegneserier er på vej til Netflix.

O´Malley selv har i samarbejde med BenDavid Grabinski (“Are You Afraid of the Dark”) skabt serien, hvis nye trailer giver et eksempel på, hvor godt tegneserierne egentlig egner sig til en anime-makeover.

I de originale tegneserier følger vi fuldtidsslacker og aspirerende musiker Scott Pilgrim, der må kæmpe mod sin nye kæreste Ramona Flowers syv ekskærester for at kunne få hende for sig selv. Anime-serien fortæller den samme historie, men vil efter sigende også udvide “Scott Pilgrim”-universet.

Klik for at vise eksternt indhold fra youtube,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Én gang tidligere er O’Malleys tegneserier blevet filmatiseret. I 2010 udkom Edgar Wrights live-action fortolkning af tegneserierne, og instruktøren har da også haft en finger med i spillet på animé-serien, hvor han agerer producer.

Det er lykkedes ham at samle castet fra den fanelskede film i optagelsesstudiet, hvor stjerner som Chris Evans, Brie Larson, Mary Elizabeth Winstead, Anna Kendrick og ikke mindst Michael Cera altså har gentaget deres roller.

Læs også: “Michael Cera overvejede at lægge skuespillet på hylden efter ‘Superbad'”

“Scott Pilgrim Takes Off” får premiere på Netflix den 17. november.

Ads by MGDK