Filmz

“Hawkeye” får premieredato sammen med første officielle blik på seriens to stjerner

hawkeye premieredato / filmz.dk

Lige nu læser andre

Vi skal heldigvis ikke vente længe, før vi kan se Marvels næste live-action-serie “Hawkeye”, der får premiere onsdag den 24. november.

Annonceringen af seriens premieredato kommer i forbindelse med det første officielle blik på de to hovedpersoner, Clint Barton aka Hawkeye (Jeremy Renner) og hans bueskydende lærling, Kate Bishop (Hailee Steinfeld).

Klik for at vise eksternt indhold fra twitter,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Sammen med Renner og Steinfeld kan vi forvente at se Florence Pughs hævntørstige superspion Yelena Belova, der blev introduceret i den seneste MCU-film “Black Widow”. Derudover vil serien også introducere Alaqua Cox som den døve superhelt Echo, hvis egen spinoff-serie er under udvikling hos Disney+.

Læs også: “MCU-afsløring: “Black Widow”-stjerne fortsætter på Disney+”

Læs også

Premiereannonceringen kommer to uger efter sæsonafslutningen af Disney og Marvels seneste MCU-serie, “Loki”, hvis succes ligger til grund for den onsdagspremiere, som “Hawkeye” står overfor.

Først kan vi dog se frem til MCU’s første animerede antologiserie “What if…”, der får premiere den 11. august på Disney+.

Derudover kan vi også glæde os til andre fremtidige MCU-serier såsom “Secret Invasion”, “She-Hulk”, “Moon Knight” og “Ms. Marvel”.

Ads by MGDK