Filmz

“I still believe in heroes”: Nick Fury vender tilbage til sommer i “Secret Invasion”

Nick Fury serie Disney Plus MCU / Filmz.dk

Lige nu læser andre

Den enøjede tidligere leder af S.H.I.E.L.D. vender tilbage endnu engang. Han er træt, tvær og motiveret til at kæmpe igen.

Den første tv-serie i Marvels aktuelle Phase Five er snart at finde på Disney+. Marvel Studios’ “Secret Invasion” præsenterer en tilbagevendende Nick Fury, som har haft det hårdt på grund af sin lange tid i deep space og den efterfølgende tilbagevenden til Jorden, hvor sorgen over sin mistede kammerater tærer på ham.

Den netop udgivne trailer giver os et indblik i en kommende krig, der kræver hurtig og effektiv handling. Formskifterne Skrulls er begyndt at invadere jorden, og det er nu op til Fury, i selskab med Everett K. Ross, Maria Hill og Talos, at stoppe truslen. Arten har tidligere været at finde i “Captain Marvel”, “WandaVision”, “Spider-Man: Far From Home”, “Loki” og “What If?…”. Denne gang får de en væsentlig større rolle.

Klik for at vise eksternt indhold fra youtu.be,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Samuel L. Jackson tiltræder endnu engang rollen som Nick Fury. Andre kendte navne på rollelisten inkludere Cobie Smulders (“Avengers: Endgame”), Martin Freeman (“Sherlock”), Ben Mendelsohn (“Captain Marvel”), Emilia Clarke (“Game of Thrones”) og Don Cheadle (“Avengers: Endgame”). Serien er skabt af Kyle Bradstreet og har Marvel Studios-chef Kevin Feigh som executive producer. Serien får premiere den 21. juni 2023.

Ads by MGDK