Filmz

Kenneth Branaghs semi-autobiografiske film “Belfast” har fået sin første trailer

belfast trailer / filmz.dk

Lige nu læser andre

Den første trailer til Kenneth Branaghs “Belfast” skildrer et hjertevarmende drama i 60’ernes konflikthærgede Nordirlandske hovedstad.

Branagh selv blev født i Belfast og flyttede som 9-årig derfra med sin familie grundet den voldelige konflikt, der lod blodet fra både civile, paramilitære medlemmer og politifolk flyde i gaderne.

“Thor”-instruktøren har både skrevet og instrueret den sorthvide “Belfast”, der er en semi-autobiografisk fortælling om den unge Buddy, som vokser op i den titulære hovedstad under de Nordirske uroligheder, der på engelsk er kendt som The Troubles. Her bor han sammen med sin far og mor, spillet af hhv. Jamie Dornan (“Fifty Shades of Grey”) og Caitriona Balfe (“Ford v Ferrari”). 

Klik for at vise eksternt indhold fra youtube,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Buddy bliver spillet af den unge spillefilmsdebutant Jude Hill, der har fået nok tiltro af Branagh til at være én af de ledende roller i filmen, som instruktøren selv kalder sin “mest personlige film”. Hill skal spille over for skuespilveteranerne Ciarán Hinds (“Game of Thrones”) og Dame Judi Dench (“Skyfall”).

Læs også

Læs også: “‘Thor’-instruktør Kenneth Branagh skal instruere film om The Bee Gees”

Focus Features står bag “Belfast”, der får premiere den 19. maj næste år.

Ads by MGDK