Filmz

Nicolas Winding Refns nye serie “Copenhagen Cowboy” har fået en ny neonfyldt trailer

copenhagen cowboy trailer 2 / filmz.dk

Lige nu læser andre

Fyldt med neonlys, synths og fantastiske skud har vi fået det nyeste smugkig på Netflix’ kommende Nicolas Winding Refn-serie “Copenhagen Cowboy”.

Filmskaber Refn er snart tilbage med sit første dansksprogede projekt siden afslutningen på sin “Pusher”-trilogi fra 2005.

“Copenhagen Cowboy” foregår da også herhjemme i den danske hovedstad og følger den unge Miu, der må navigere den københavnske kriminelle underverden i et hævntogt møder sit nemesis, Rakel.

Klik for at vise eksternt indhold fra youtube,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Hvor seriens første trailer var en ordløs teaser, har vi denne gang fået noget dialog – primært fra hovedrolleindehaver Angela Bundalovic og Zlatko Burić. Sidstnævnte har netop været aktuel i svenske Ruben Östlunds satire “Triangle of Sadness”.

Læs også

Du kan læse vores anmeldelse af “Triangle of Sadness” lige her.

Sammen med Bundalovic og Burić kommer vi til at se Fleur Frilund (“Junglen”), Maria Erwolter (“1899”), Lola Corfixen, Andreas Lykke Jørgensen samt Per Thiim Thim (“Anti”).

Den seks episoder lange første sæson af “Copenhagen Cowboy” får premiere på Netflix den 5. januar.

Ads by MGDK