Filmz

Nikolaj Lie Kaas siger farvel til Afdeling Q med første trailer til “Journal 64”

Journal 64 trailer afdeling q / Filmz.dk

Lige nu læser andre

Første trailer er landet til Jussi Adler-Olsen-filmatiseringen “Journal 64”.

Det bliver sidste gang, at Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares spiller rollerne som Carl Mørck og Assad, inden filmrettighederne til Jussi Adler-Olsens “Afdeling Q”-serie skifter fra Zentropa til Nordisk Film.

Nordisk Film vil efter anbefaling fra Jussi Adler-Olsen fortsætte serien med nye skuespillere.

Men i første omgang handler det altså om “Journal 64”, der instrueres af “Spies & Glistrup“-instruktør Christoffer Boe, som har strikket en mystisk thriller-trailer sammen.

Søren Pilmark, Clara Rosager, Elliott Crosset Hove og Nicolas Bro er andre navne på rollelisten sammen med Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares.

Læs også

Handlingen i “Journal 64” tager fart, da nogle håndværkere opdager en falsk mur i en ældre lejlighed, hvor de finder tre mumificerede lig siddende omkring et spisebord med én ledig plads.

“Journal 64” får premiere d. 4. oktober.

Klik for at vise eksternt indhold fra youtube,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.
Ads by MGDK