Filmz

Ny blodig trailer til Prime Videos animerede superhelte-serie “Invincible”

invincible trailer / filmz.dk

Lige nu læser andre

Prime Videos næste superhelte-eventyr ser ud til at holde lige så lidt igen som streamingtjenestens anden superhelte-serie “The Boys”.

“Invincible” er baseret på tegneserien af samme navn, der er skrevet af “The Walking Dead”-skaberen Robert Kirkman.

Serien omhandler den unge Mark Grayson, der er søn til verdens stærkeste superhelt, Omni-Man. Nu skal han selv til at lære, hvordan man er superhelt, efter han har fået sine egne kræfter. “The Walking Dead”-stjernen Steven Yeun lægger stemme til Mark Grayson, mens Oscar-vinderen J.K. Simmons er Omni-Man.

Udover de to stjerner har serien anskaffet sig et massivt cast, som man sjældent ser i serier. Nogle af de største navne tæller Mahershala Ali (“Moonlight”), Seth Rogen (“Superbad”), Mark Hammill (“Star Wars”), Jon Hamm (“Mad Men”), Zazie Beets (“Joker”), Sandra Oh (“Killing Eve”), Gillian Jacobs (“Community”), Justin Roiland (“Rick and Morty”) og Ezra Miller (“Justice League”).

Klik for at vise eksternt indhold fra twitter,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Ligesom Prime Videos “The Boys” ser “Invincible” ud til at vise superhelte i et mere kritisk billede, end hvad man tit ser hos Marvel og DC. Hvis den nye serie er af lige så høj kvalitet som “The Boys”, er der virkelig meget at se frem til.

“Invincible” får premiere på Prime Video d. 26. marts.

Ads by MGDK